DØMMENDE MYNDIGHEDER

De dømmende instanser og procesret

Der er en række dømmende instanser i landet, der alle er underlagt særlige regler, hensyn og overvejelser der kan eller skal indgå i bedømmelsesgrundlaget, når de træffer afgørelser.

De dømmende instanser og procesret

Procesretten regulerer domstolenes virksomheder, og kan opdeles i hovedområderne den civile retspleje, strafferetsplejen, skiftesager og fogedsager. Mellem civilretten og strafferetsplejen, består der nogle væsentlige forskelle. 

 

  • Civilret: I civilretten gælder forhandlingsprincippet (forhandlingsmaksimen), hvor det er parterne selv, der afgør, hvad der skal fremlægges i retten i form af vidner, beviser, dokumenter og syn og skøn m.m. Domstolene træffer en afgørelse på grundlag af de påstande og anbringender, som parterne har fremsat. Beslægtet med forhandlingsprincippet er dispositionsmaksimen. Dispositionsmaksimen er kendetegnet ved, at parterne har aftalefrihed til at bestemme, hvordan en sag skal føres. Forhandlingsprincippet og dispositionsmaksimen gælder imildertid ikke, hvor sagerne er indispositive (f.eks. ægteskabs- forældremyndigheds- og faderskabssager m.m.). 

 

 

 

  • Strafferet: Hverken forhandlingsprincippet eller dispositionsmaksimen finder anvendelse indenfor strafferet. Her gælder princippet om den materielle sandhed, der er kendetegnet ved, at domstolene for så vidt muligt skal finde frem til sandheden. Strafferetten er også underlagt en lang række andre principper.

 

 

De dømmende instanser

De forskellige domstole

 

Domstolene kan opdeles som følgende:

 

  • Højesteret: Højesteret er den højeste domstol og sidste appelinstans med hovedsæde i København, der både behandler strafferets- og civile sager mv.

 

  • Østre Landsret og Vestre Landsret: Landsretterne fungerer som ankeinstans for byretterne, men 1. instans i forhold til principielle sager, der er henvist fra byretterne. Landsretterne behandler både strafferets- og civile sager mv.

 

  • Sø- og Handelsretten: Har landsdækkende kompetence i erhvervssager, markedsføringssager, immaterialretlige sager, sager om konkurs og rekonstruktion mv.

 

  • Byretterne: Der består i alt 24 retskredse, og byretterne fungerer hovedsageligt som 1. instans i alle sagstyper. Dvs. alle sager begynder som udgangspunkt i byretten. Byretterne behandler strafferets- og civile sager samt notarialforretninger og skiftesager, og har kompetence til at henvise behandling af principielle sager direkte til landsretterne.

 

  • Tingslysningsretten: Har til formål at tinglyse rettigheder i fast ejendom, løsøre, køretøjer og panterettigheder.

 

  • Den Særlige Klageret: Har til formål at træffe afgørelser inden for disciplinære sager vedrørende dommere og herunder om genoptagelse af straffesager samt udelukkelse af forsvarere fra straffesager.

 

  • Rigsretten: Har til formål at behandle og afsige domme mod ministre vedrørende deres embedsførelse.

 

Herudover findes der en række specielle retter og nævn samt andre konfliktløsningsorganer. Et eksempel herpå er Arbejdsretten, der ikke er en almindelig domstol, men har samme virke som en domstol med speciale indenfor arbejdsretlige spørgsmål.

 

Desuden er der voldgiftsret, der fraviger udgangspunktet om, at civile tvister afgøres af domstolene. Voldgift kræver, at der er indgået en aftale mellem parterne om denne konfliktløsningsmodel. De typiske sager som dominerer indenfor voldgiftsretten er entrepriseretlige tvister. En strafferetssag kan således ikke indbringes for voldgift. Er der vedtaget aftale om, at tvister skal løses ved voldgift, er udgangspunktet den, at voldgiftsrettens kendelse ikke kan indbringes for domstolene.

 

Endelig skal nævnes, at der findes domstole i form af Menneskerettighedsdomstolen (EMRK), EU-domstolen, der er inddelt i to organer (EU-Domstolen og Retten) og en række domstolslignende organer.