RETSREGLER

Retsregler

Retsregler er regler, der regulerer retsforholdene i et samfund, men hvem udsteder dem, og hvilken betydning har det?

Retsregler

Retsregler kan eksempelvis opdeles under:

 

  1. Love
  2. Lovbekendtgørelser
  3. Bekendtgørelser
  4. EU-retlige regler
  5. EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

 

Ved retsregel forstås regler, der regulerer retsforholdene i et samfund.

Hvem udsteder retsregler og betydningen heraf

Love, lovbekendtgørelser og bekendtgørelser

 

I medfør af grundloven, er statens magt opdelt i tre dele (magtens tredeling).

 

Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Dette er i litteraturen også betegnet som magtens tredeling. Formålet med (opgaven)opdelingen er at undgå magtmisbrug, hvilket kunne være nærliggende, hvis alle tre opgaver var indstillet til at blive varetaget af en og samme myndighed, da dette vil være betænkeligt i forhold til habilitet.

 

  1. Den dømmende magt er hos domstolene
  2. Den udøvende magt er hos regeringen
  3. Den lovgivende magt er hos Folketinget

 

Regeringen fremsætter lovforslag, og det er Folketinget, der vedtager, forkaster eller udsteder love, hvorved der bliver skabt ret og pligt mellem private såvel som virksomheder.

 

En bekendtgørelse er en administrativ forskrift udstedt med hjemmel i en lov. Bekendtgørelser er bindende for borgere, virksomheder og myndigheder, medmindre andet følger af bekendtgørelsen. Bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelse tilfalder i praksis ministerier og styrelser.

 

En lovbekendtgørelse er også udstedt af Folketinget, og er en administrativ sammenskrivning af en oprindelig lov (dvs. hovedloven) og den efterfølgende lov, der blev ændret (dvs. ændringsloven). Formålet er at skabe overblik over ændringen (sammenskrivninger).

 

EU-retlige regler og EMRK

 

Et EU-direktiv kan betegnes som en retsakt, der har til formål at harmonisere helt eller delvist et retsområde i EU-landene, og bliver udstedt med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

 

Direktivet er bindende for enhver medlemsstat. Imidlertid kan der ikke støttes ret på EU-direktivet, før direktivet er implementeret i national lovgivning. Ansvaret for at det bliver gennemført på national plan påhviler de nationale myndigheder. 

 

Under særlige omstændigheder kan direktivet være direkte anvendeligt, hvilket kræver at visse betingelser er opfyldt. Der henvises til relevant juridisk litteratur

 

EU-forordninger er bindende og umiddelbart gældende i hver medlemsstat. Det betyder, at forordningen har direkte virkning i medlemsstaten uden krav om implementering i modsætning til direktiver.

 

EU-traktater er bindende mellem medlemsstaterne. EU-traktater har til formål at fastsætte regler for EU’s institutioner, og hvordan afgørelser vedtages samt fastlægge forholdet mellem EU og medlemslandene.

 

Eksempler på EU-traktater er Lissabontraktaten, Nicetraktaten, Amsterdamtraktaten og Maastricthttraktaten m.m.

 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har til formål at beskytte borgere i europæiske stater mod overgreb på menneskerettighederne, og blev vedtaget i Europarådet.

 

EMRK blev inkorporeret i dansk national lovgivning i 1992, hvilket betyder, at de danske domstole har pligt til at håndhæve reglerne i EMRK. Eksempler på EMRK-rettigheder er retten til frihed, retten til retfærdig rettergang, retten til livet og retten til religionsfrihed m.m.