Retsområder - Offentlig

Retsområderne

Der findes forskellige retsområder, og det har betydning for, hvilke regler og grundsætninger der finder anvendelse. Retsområderne kan opdeles under offentligret, privatret, procesret og international ret.

Retsområderne

Retssystemet består af flere retsområder. Der sondres mellem:

 

1) offentlig ret,

2) privatret,

3) procesret og

4) International ret (f.eks. EU-ret)

 

Hvert retsområde er underlagt regler, grundsætninger og principper, der skal tilgå i vurderings- og bedømmelsesgrundlaget. Nogle principper og grundsætninger kan anvendes på tværs mellem retsområderne, mens andre er indskrænket til at kun at være anvendelige inden for deres respektive retsområder.

 

Der findes også andre retsområder, der vanskeligt kan placeres ind de ovenstående kategorier.

  • Offentlig ret er karakteriseret ved myndighedsudøvelse.
  • Privatretten er karakteriseret ved aftalefrihed og rettighedsudøvelse mellem private, der dog er indskrænket af præceptive regler og indispostive sager.
  • Procesretten angår, hvilke processer de enkelte retsinstanser og domstolslignende er underlagt
  • International ret er karaktiseret ved, at den nationale stat er underlagt at overholde deres folkeretlige forpligtelser

 

Denne sektion handler om offentlig ret

 

Offentlig ret 

Under den offentlige ret henhører eksempelvis:

  • Statsforfatningsret
  • Folkeret
  • Forvaltningsret
  • Procesret
  • Strafferet

Offentlig ret - Folkeret

 

Folkeretten Folkeretten regulerer retsforholdet mellem staterne, og retsforholdet kan blive skabt igennem aftaler (der har mange former), folkeretlig praksis og retssædvaner m.m. Eksempler herpå er traktater, konventioner, overenskomster og charter. Tvister mellem stater om det indbyrdes forhold kan indbringes for Den Internationale Domstol (International Court of Justice, ICJ).

 

Spørgsmål: Er Danmarks folkeretlige forpligtelser automatisk gældende mellem private i Danmark?

 

Det generelle udgangspunkt er nej.

 

 I Danmark gælder princippet om dualisme, hvorfor der sondres (dvs. skelnes) mellem mellem folkeret og national ret som to separate systemer. De folkeretlige regler skal først inkorporeres (dvs. gennemføres) i dansk ret, før folkeretlige regler skaber ret og pligt i Danmark.

 

Spørgsmål: Hvilke fortolkningsregler kan anvendes, når der er modstrid mellem dansk ret og internationale forpligtelser? 

 

Der er i juridisk litteratur antaget følgende fortolkningsregler: 

 

  1.  Fortolkningsreglen: Hvor den nationale rets regel fortolkes foreneligt (konformt) med folkeretten
  2. Formodningsreglen: Hvor den nationale rets regel fortolkes således, at det må antages, at lovgiver med den nationale regel ikke havde til hensigt at krænke folkeretten
  3. Instruktionsreglen: Dette er en regel, hvor de danske forvaltningsmyndigheder i deres skønsmæssige beføjelser anveder en fortolkning, der er i overensstemmelse med folkeretten.

 

Bemærk at der i juridisk litteratur også kan findes flere fortolkningsregler. Fælles for fortolkningsreglerne er, at der må udvises hensyn til, om anvendelsen er i strid med legalitetsprincippet og retssikkerhedsgarantierne m.m.

 

Offentlig ret - Forvaltningsret

 

Forvaltningsretten regulerer forholdet mellem offentlige myndigheder og borgere.

 

Reguleringen af bl.a. forvaltningsretten er lovreguleret i forvaltningsloven, offentlighedsloven og kommunestyrelsesloven. Endelig kan nævnes databeskyttelsesforordningen, der afløste persondataloven.

 

Forvaltningsretten opdeles i den almindelige del, der angår spørgsmål om kompetence, habilitet, sagsbehandling, klage, begrundelse, aktindsigt og offentlighed m.m. Eller den specielle del, der angår særlovgivningen, såsom skattelovgivningen og miljølovgivningen mv.

 

Et vigtigt princip inden for forvaltningsretten er det uskrevne princip om legalitetsprincippet, der betyder, at forvaltningsmyndigheder ikke må foretage et indgreb i menneskers frihed og rettigheder uden hjemmel. Hjemlen kan enten være en lovhjemmel eller bemyndigelse der følger af retssædvane m.m.

 

Opdeling af forvaltningsmyndigheder

 

Forvaltningsmyndigheder kan opdeles under:

 

  1. Centraladministrationen: F.eks. ministerier, direktorater, nævn og styrelser m.m. Disse har hele landet som virkeområde.
  2. Dekoncentreret forvaltning: F.eks. Politiet og statsadvokaterne. Dette er den lokale del af centraladministrationen.
  3. Decentraliserede myndigheder: Begrebet betyder, at en række forvaltningsafgørelser er henlagt de lokale myndigheder. F.eks. kommuner og regioner.

Offentlig ret - Procesretten


Procesretten regulerer domstolenes virksomheder, og kan opdeles i hovedområderne den civile retspleje, strafferetsplejen, skiftesager og fogedsager.


Offentlig ret - Strafferet

 

Strafferetten omhandler kriminalitet og dens følgevirkninger. Inden for strafferetten finder man, hvad der er strafbart, hvilken straf man kan ifalde, og hvilke omstændigheder der kan tale for en skærpende eller formildende straf.

 

I straffeloven er der reguleret, hvilke handlinger, der er strafbar og følgevirkningen heraf.

 

Strafferetten er opdelt i den almindelig del, der er kendetegnet ved regler om strafbarhedsbetingelser, almindelige betingelser, forsøg og medvirken, strafferetlige principper og strafudmåling m.m. Endelig er der den specielle del, der er kendetegnet ved regler om de enkelte forbrydelser, gerningsindholdet og strafferammen.

Legalitetsprincippet spiller en central rolle indenfor strafferetten.

 

Myndighederne må ikke foretage et indgreb i menneskers frihed og rettigheder uden lovhjemmel. Dette følger direkte af ordlyden i straffelovens § 1, 1. pkt:

 

 ” § 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant.”

 

Straffebestemmelser findes imidlertid ikke alene i straffeloven, men kan også forefindes i speciallovgivningen. Eksempler herpå er skattekontrolloven, miljøloven, selskabsloven og værdipapirhandelsloven m.m.

 

Der er mange strafferetlige principper indenfor strafferet. Eksempelvis objektivitetsprincippet, favor defensionis, det akkusatoriske princip, in dubio pro reo, den materielle sandheds princip og nulla poena sine lege m.v.