Retsområder - Privatret

Retsområderne

Der findes forskellige retsområder, og det har betydning for, hvilke regler og grundsætninger der finder anvendelse. Retsområderne kan opdeles under offentligret, privatret, procesret og international ret.

Retsområderne

Retssystemet består af flere retsområder. Der sondres mellem:

 

1) offentlig ret,

2) privatret,

3) procesret og

4) International ret (f.eks. EU-ret)

 

Hvert retsområde er underlagt regler, grundsætninger og principper, der skal tilgå i vurderings- og bedømmelsesgrundlaget. Nogle principper og grundsætninger kan anvendes på tværs mellem retsområderne, mens andre er indskrænket til at kun at være anvendelige inden for deres respektive retsområder.

 

Der findes også andre retsområder, der vanskeligt kan placeres under de ovenstående kategorier.

 

 

  • Offentlig ret er karakteriseret ved myndighedsudøvelse.
  • Privatretten er karakteriseret ved aftalefrihed og rettighedsudøvelse mellem private, der dog er indskrænket af præceptive regler og indispostive sager.
  • Procesretten angår, hvilke processer de enkelte retsinstanser og domstolslignende er underlagt
  • International ret er karaktiseret ved, at den nationale stat er underlagt at overholde deres folkeretlige forpligtelser

 

Denne sektion handler om privatretten

 

Privatret 

Privatretten er karakteriseret ved aftalefrihed og rettighedsudøvelse mellem private, der dog er indskrænket af præceptive regler og indispostive sager.

 

Under privaretten henhører eksempelvis:

  • Obligationsret
  • Tingsret
  • Personret
  • Familieret
  • Arveret

Privatret - Formueret

Formueretten kan opdeles i henholdsvis obligationsretten og ejendomsretten.

 

Obligationsretten angår retsforholdet mellem to parter (inter partes) og opdeles under den almindelige og specielle del.

 

Den almindelige del af obligationsretten er primært ulovreguleret. Der anvendes i stedet obligationsretlige principper og grundsætninger, der fungerer som udfyldende regler, medmindre andet følger af lov eller præceptive regler.

 

Enkelte principper er kodificeret i lovgivningen såsom købeloven og gældsbrevloven. Den almindelige del af obligationsretten omhandler principper og regler for realydelser, pengeydelser, misligholdelse, forældelse og gensidighed m.m. Den specielle del af obligationsretten angår juridiske discipliner som aftaleretten, køberetten, erstatningsretten, enterpriseret, produktansvarsret, selskabet og lejeret m.m.

 

Ejendomsretten angår retten til at råde over egne formuegoder, som enhver skal respektere, medmindre rettigheden er underlagt begrænsninger ved lovgivning (f.eks. rådighedsindskrænkninger) eller viljeerklæringer (f.eks. pantsætning) m.m.

 

Karakteristisk ved ejendomsretten er desuden rettighedskonflikter mellem flere end to parter.

 

Ejendomsretten kan opdeles under tingsret og panteret.

 

Panteretten er kendetegnet ved panterettigheder i løsøregenstande og fordringer (f.eks. et pengebeløb) mv.

Tingsret er kendetegnet ved konflikt om retsforholdet over en bestemt ting mellem flere (end to) parter.

 

Privatret - Familie-, person- og arveretten

 

Under familieretten henhører regler om ægteskabsindgåelse, skilsmisse og separation m.m. Eksempler herpå er lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven), ægteskabsloven og retsvirkningsloven m.m.

 

Under personretten henhører regler om værgemål for børn og under 18 år (umyndige). Eksempler herpå er værgemålsloven.

 

Under arveretten henhører regler om arv, testamenter og båndlæggelse m.m. Eksempler herpå er arveloven.

 

Selvom familie-, person og arveretten henhører privaretten, hvor der som udgangspunkt er aftalefrihed mellem parterne, er der inden for disse juridiske discipliner flere indispositive (dvs. ikke-aftalefrihed) indskrænkninger.